Sådan opstod Baagø Camping

 

  1. Se! Der er campingvogne på Bågø!!

 

Engang i sommeren 1980 var vi (Kurt og Tove) inviteret på sejltur til Bågø med nogle af vores venner. Da vi nåede øen så vi at der mellem havnen og fyret lå nogle campingvogne. Året efter besluttede vi at tage til øen med vores campingvogn en uges tid. Vi snakkede med nogle af de andre campister og fik at vide at vi skulle spørge gårdejer Jørgen Poulsen om vi måtte campere, han havde stillet sin jord til rådighed så folk ikke lagde sig rundt om på hele øen.

 

  1.  Vi fik lov – og blev forelsket i øen.

Året efter blev vi fast liggere på Bågø og det har vi nu været i over 40 år. De første år gik det stille og roligt, vi fik efterhånden lært de andre campister godt at kende. Det var værre med sejlerne!

Selv om mange af dem var fra Assens (og vi kendte dem) var de sure over at vi brugte havnens toiletter, skraldespande og baderum uden

at betale, mens de skulle betale havnepenge.


  1. Uha - I 1985 blev alle campisterne meldt til politiet.

Følgende afsnit er citeret af provst Jakob Hvidt:

”Kommer man med én af Bågø-færgens 4 daglige dobbeltture til øen ligger campingpladsen skråt til venstre.

For nogle år siden ankom formanden for det lokale fredningsnævn med færgen for i anden anledning at tage nogle forhold i øjesyn.

Vel i land blev hans panderynker dybe, da han så 15 telte og campingvogne, der i blæsten var fortøjet i græs og marehalm mellem havnen og fyret. Det var jo ulovligt. Landmanden der ejer jorden, havde ikke noget at bruge den til, hvorfor han i snart mange år vederlagsfrit havde stillet den til rådighed for campister, der kom igen og igen. Antallet udvidedes ikke, der skulle være rart at være.

Øens beboere havde heller ikke noget at klage over men syntes tværtimod, at det gav et udmærket pust til ølivet, - især hvis campisterne holdt sig nede i deres egen ende af øen, og det hjalp da også på havnekioskens omsætning.

Ingen ville klage, men fredningsnævnets formand mente ikke at kunne lukke øjnene for denne utilstedelighed, hvorfor nævnet blev indkaldt og bestemte, - dog ikke enstemmigt – at campingpladsen skulle lukke snarest. Omvendt hævdede brugerne og landmanden, at der faktisk slet ikke var nogen campingplads men bare en mark nede ved vandet, som nogle mennesker boede på en gang imellem om sommeren uden at betale for det. Til sidst kom landets overfredningsnævn på besøg, og det besluttede at give dispensation fra bestemmelserne, - foreløbig for ti år.”

 

Tja! Alle fastliggere blev kaldt i retten, 3 dommere skulle dømme og der skulle være enighed mellem alle 3. De 2 dommere stemte for at pladsen måtte fortsætte, den tredje (overdommeren) stemte imod.

 Og overdommeren var tilfældigvis også fredningsnævnets formand som havde meldt os.

på billedet herunder ses ejeren af jorden, gårdejer Jørgen Poulsen på besøg hos oldermanden.


  1. Mon vi får et campinglaug – og en Oldermand?

 

Der gik nogle år hvor der stille og roligt voksede et venskab op mellem campisterne. Der var ofte problemer med nyankomne, hvor måtte de placere sig osv. Og sejlerne blev mere og mere sure på os når vi brugte havnens bad og toilet.

1988 blev en del af vi faste campister enige om at vi skulle lave et campinglaug. Der var på det tidspunkt 7 år til at vi skulle forlade stedet.

Hans Møllegård og Kurt Thomsen stillede nogle forslag om hvad sådan et laug skulle indeholde, og der blev indkaldt til stiftelsesmøde ved kiosken. 


  1. 31. juli 1988 blev campinglauget stiftet – Hurra!

 

Formål;

At værne om campingpladsen som er beliggende på Jørgen Poulsens jord.

Dermed menes at holde orden omkring egen vogn og rydde op på egen plads når sæsonen slutter.

Af hensyn til dyre og fuglelivet at holde hunde i snor, og gøre nytilkomne campister bekendt med laugets regler.

 

Lauget indkaldes til møde hvert år 1. søndag i august, for at behandle forslag som måtte være at løse for campisterne, og som ikke griber ind i Bågø beboerforenings aktiviteter.

 

På dette møde vælges der for 2 år en talsmand (oldermand) som indkalder til møde og i nødvendige sager er kontaktmand til Bågø beboerforening.

Alle fastliggende campister kan optages i lauget, som er kontingentfrit.

  1. Så kom der orden i tingene.

Midt i sommeren 1989 havde oldermanden et møde med kommunen hvor der blev aftalt at vi skulle betale 100 kr. pr. enhed resten af sæsonen. Det ville dække alt fra bad, renovation, brug af  toiletpapir m.m.

billedet: Arne Hansen, Kurt Thomsen og Kurt Kragelund maler flagstang.

 


Vi havde bl.a. også fået:

Afmærkning og opmåling af pladser.

Hundeskilte.

Nyt flag.

Flagstang malet.

Lavet en ”sticker”.(reglement)

Jens Hinnerup hejser flaget.


Nu er sejlerne glade

          Fra 1990 blev der lavet aftale med kommunen at vi skulle betale

          200 kr. pr. sæson for renovation, bad, toiletpapir

          Senere blev der sat bruseautomater op efter en tid med nøgler til

           baderummene. Der kom containere til flasker på et tidspunkt.

           Nyt Flag og flagstang. Alt i alt var der orden med det hele og vi

           nød vores somre på Bågø.             

 

         Velkommen Borgmester!

         Nu er vi nået til 1994 det sidste år inden vi skal forlade vores plads ved havnen. Borgmester Hans Ole Hansen blev budt velkommen til vores laugsmøde. Han så gerne en udvidelse af campingpladsen til

60-70 enheder, gerne i forbindelse med udvidelse af havnen og toilet    faciliteterne. Han meddelte af vi måtte blive på pladsen til 1996, da       

Amtet ikke havde noget mod camping på Bågø.

 

Godmorgen Kommune! Hvor har I sovet i timen!

         Først i 1995 opdagede Assens Kommune at det var dem der skulle 

         etablere ny campingplads efter de 10 års dispensation.

         Kommunen bad Jørgen Poulsen om at lave en lokalplan over 

         campingpladsen da det  ellers var strafbart uden en sådan.

 

 

10   Christina er også til at snakke med.

        I 2000 bliver Campinglauget til en officiel forening og oldermanden 

        bliver til formand. Jørgen Poulsen har solgt sin gård til Christina 

        Nielsen som gerne vil have campingpladsen som den er nu.

        Nu arbejder Kommunen og Amtet med en lokalplanløsning.

        Da fyrgården er til salg er der planer om at etablere campingplads                   forbindelse med denne. Der er flere købere til Fyrgården og også                            personer der har planer om at købe gården og selv drive       campingplads. Der gives dispensation hvert år indtil 2002 for    

        nuværende plads, og så er det helt slut.


 Alternative tiltag afprøves.

 2002 Kontakter formanden Kurt Thomsen Miljøminister Hans Chr.    Schmidt og forespørger om han kan rede trådene ud på de mange års    tovtrækkeri. Formanden foreslår også at vi skal gå uden om kommunen for at være på forkant med situationen, så han kontakter formanden for Amtets teknik og miljø Carsten Abild for at se om vi kan få ændret lokal planen med en ny placering af campingpladsen på Christinas trekant. (første gang der nævnes vores alle sammens nuværende plads)!

       

      

12   Sikke mange penge!

        Bågø Campinglaug iværksætter en markedsundersøgelse der viser 

        hvor mange penge campisterne bruger på Bågø og på færgen.

        11 marts 2002 afleveres resultatet af markedsundersøgelsen til  As- 

        sens Kommune. De 25 enheder havde brugt 150.377,00 kr. i 2001.

 

2003, som jo var sidste år ved stranden var der 11 mand fra campinglauget der arbejdede på festivalen Sommerrock i Assens for at tjene penge til den nye campingplads.


    Nu kan det være nok!!!

        Efter mere end Assens Byråds 2 års behandling – skriverier – pro-

        tester og udsættelser bliver lokalplan for campingpladsen vedtaget

        den 26.4.2004 HURRA!! Så mange års arbejde og så mange skriverier har der været brugt. Hvis ikke en lille flok frivillige havde taget sagen  i egen hånd i 1988 havde vi aldrig nået der hvor vi er i dag. I 16 år er der blevet arbejdet på at få vores campingplads rigtig etableret.


14  Der er dog stadig problemer!

        Allerede lidt før vedtagelsen af ny plads begyndte bestyrelsen at 

        måle de enkelte pladser op.


        Her ses Kurt Thomsen, Søren Bertelsen og Mogens Hansen.

 

Der havde været 6 indsigelser til campingpladsen bl.a. ønskede fyrgården

3 rækker træer mod gården. Kommunen ønskede hegn om hele pladsen.

Bestyrelsen protesterede, da det var dyrt hvis vi selv skulle betale.

Der blev søgt naturstyrelsen om tilskud. Vi fik 15.000 som skovdyrker- foreningen så plantede hegn for – hele vejen rundt kun afbrudt hvor der er kørevej. Der gik dog ikke lang tid før hegnet forsvandt, rådyrene spiste dem og jorden var ikke god nok, så heldigvis har vi nu en meget bedre udsigt end vi ellers ville have haft.


I det første år på den nye plads skete der en masse.

Pladserne blev fordelt efter anciennitet – Vand blev etableret og videre-ført – Vaskebord blev etableret – Elkabel blev nedgravet – Børge fra øen slog græsset så vi undgik flåtproblemer - Der blev indkøbt buskrydder – Der blev sprøjtet for tidsler og meget andet. Alt sammen udførtes af frivillige campister.


6 Hvor er I flittige!

        Der graves elkabler ned.

Selve el standerne blev lavet i Tønder på VUC og vi betalte kun for materialet.


er var også tid til hygge – Her fælles pinsefrokost i 2004.


Tja. der er faktisk sket noget nyt hvert år i de år den nye plads har eksisteret.


Første skur bygges – nu har vi to, begge bygget af frivillige.



   19 Vores første græsslåmaskine fik vi i 2007. 

Her ses Per, der har slået mange kilometer græs på plænen og rabatterne. Nu har vi næsten slidt to op. Også Torben Lavlund og mange af de andre mænd elsker at slå græs.


Endnu mere frivilligt arbejde

 

I 2011 hjalp vi med at male og lægge fliser i det nye havnehus.

                            Her er bl.a. Tove Møllegrård i sving. 

         Også anden gang huset skulle males deltog vi frivilligt.


Gl. traktor – god til at have foran traileren, købt 2018.


Flot indkørsel til pladsen lavet i 2020


Ja, med alt vi to har været med til, føler vi næsten et det er VORES PLADS.

Så vi håber at alle vil passe på den, og at det forbliver en hyggelig plads hvor alle trods forskelligheder vil hygge sig med hinanden.

Så vidt vides er det vist den eneste godkendte campingplads i Danmark, der drives af en forening.

 

                                  Mange hilsner fra Kurt og Tove Thomsen.